Jeg har været single i knap og nap fem måneder nu. Jeg savner ham ikke længere og har ikke nogen følelser for ham, men hvorfor er det så, så forbandet svær at glemme ham. Vores forhold stod på i to år. Vores fucking op og nedture. It's hard to forget someone, who gave you so much to remember.. Jeg fik vendt mine følelser til vrede! Så jeg blev vred på ham i stedet for. Men helt seriøst hvorfor bruge ens energi på folk som behandler en af helvedes til??? Det skal han ikke have lov til. Jeg har slettet hans familie på fb, det gjorde lidt ondt indeni, for de har aldrig gjort mig noget og de er pisse flinke, og desuden var jeg venner med hans søster først. Hmm.. jeg vidste bare at det var bedst for mig at slette dem og blokere de folk som fik mig til at tænke på ham. Det gjorde jeg så i lørdags, hvor han havde fødselsdag. Nu tænker vi lige et heeeeeeelt år tilbage, selvom det kun føles som for en måned siden.
Det var for et år siden rygterne begyndte.. rygtet om at han havde en anden. Hvilket jeg overhovedet ikke kunne forstå. For vi kærestede jo rundt igen. En dag fik jeg en besked fra hans kusine hvor hun skrev alt muligt med om jeg stadig havde noget med ham og sådan noget, og at han havde en anden som var mega sød og at jeg bare skulle holde mig væk fra ham.
Jeg snakker med ham om det, og han siger at det ikke er sandt og at hans kusine kun var ude på at gøre livet surt for ham. Jeg skriver til kusinen at det er løgn alt det hun har sagt til mig, og hun benægter så at have skrevet det til mig. Vi snakkede om det og hun sagde at "pigen" var en sæk og at det var hende der havde skrevet til mig, fra hendes bruger af, efter at have set ham og min's beskeder.
Så snakkede jeg med ham igen, og han sagde at der ikke var noget mellem dem og at de KUN var venner, og lovede mig det. Jeg valgte at stole på ham. En nat ringer min mobil, det er fra et nummer jeg ikke kender. Jeg tager den og så er det bare en fucking kælling som vækker mig og sviner mig til.Gæt hvem det var?? Yes, yes det var pigen. Lad og give hende et identitet og kalde hende Lisbet. Jeg lagde på. Hun skrev Det er Lisbet, Mickeys kæreste hold dig væk fra ham, kan du fat det? du bor fucking over i Jylland. Jeg undrede mig enormt meget over hvor søren hun har fået mit nummer fra. Hun skrev tomme trusler til mig via facebook. Jeg tænkte hvornår holder det her drama op?? Jeg var sikker i min sag. Mickey sagde jo at jeg var hans one and only og jeg følte virkelig at han mente det. Det var unik det ham og jeg havde sammen.
Så en dag skrev han til mig at jeg skulle holde mig væk og at han havde en kæreste. Jeg kunne intet forstå. Hvorfor skrev han lige pludselig det??? En time forinden skrev han at han elsker mig. Jeg lå og græd hele natten... Dagen efter skrev han til mig at det var hende Lisbet som havde taget hans telefon og skrevet det til mig. Jeg blev venner med Lisbet på facebook, efter at have snakket med hende. Jamen vi tog da bare hele turen forfra igen, for jeg troede da på ham igen! Jeg kunne så se det på hendes fb at de var kærester. Jeg var knust! Jeg var vred! Det gik op for mig, henne i skolen. Jeg løb ud på toilettet med en veninde og ringede til Mickey. Han indrømmede det overfor mig og sagde så til sidst at han elsker mig. Jeg lagde på.
Jeg snakkede ikke med ham i 2 måneder. Så skrev han til mig, han havde fået nyt nummer, så jeg vidste ikke at det var ham. I de to måneder skrev jeg enormt meget med hans mor, som holdt mig opdateret. Hun fortalte om hvad han havde sagt til hans overbo om at han savnede mig, og slet ikke var forelsket i Lisbet. Jeg vidste at det var ren udnyttelse at han var sammen med hende, for hun boede i samme by som ham, jeg boede flere 100 kilometer væk fra ham. Det prøvede jeg også at forklare hende Lisbet. Men det var hun sikker på ikke var sandt. Nå back to the story. Han skrev at han savnede mig og sådan nogen ting, spurgte hvordan det gik. Jeg skrev det går fint, hvad med dig? Er du stadig sammen med Lisbet.? Han skrev nej det var han ikke. Jeg undrede mig, for hun stod stadig i et forhold på fb. Jeg skrev til hendes om de ikke længere var sammen, hun skal jo hvorfor, hvem siger da noget andet. jeg skrev ham. Hun ringede til ham og derefter skrev hun til mig at han var et fucking svin. Han skrev til mig at hun stadig gik og troede at de var kærester selvom han havde slået op for længst. Jeg lå færdig af grin på gulvet! Nå vi begyndte så at have noget sammen IGEN! Min mor var i mod det, da han havde såret mig så meget, og ville derfor ikke lade mig tage over til ham.
Hans mor sendte penge til mig så jeg kunne tage toget over til dem i vinterferien. Jeg gjorde det. Pakkede min ting i smug, og tog min computer med, daffede hen til min psykolog om morgen og sagde at jeg tager ned til banegården nu og er over ved ham om tre timer. Hun sagde hun hun blev nødt til at meddele min mor det, og at jeg også selv skulle meddele hende det. Jeg skrev det til hende. Jeg havde bestilt pladser til et tog kl 13, men da jeg var inde på banegården før, tog jeg et tog tidligere hvor jeg ikke havde pladser! Det var nu også lige meget, for jeg havde mig en plads. Så ringede min mor. Hun græd i telefonen, og der gik det op for mig hvad jeg havde gjort. Jeg begyndte at græde. Og lagde derfor på. Derefter ringede min papfar. Han råbte og skreg af mig i telefonen, at det blev værst for mig selv, hvis jeg ikke stod af næste gang toget holdte og tog det første tog hjem igen. Jeg ville ikke lytte til ham. Kommunen ringede.. de sagde det samme. Jeg var ligeglad. Da jeg stod af toget kom han løbende hen til mig og greb min hånd, kyssede mig også løb vi ellers afsted, da der stod to politibetjente foran toget. Vi valgte at gå hjem til ham fra Ballerup station. I regnvejr. Vi fik snakkede tingene igennem. Og hvor var jeg glad! Jeg havde hans familie omkring mig og ham. Jeg var lykkelig, og vi blev kærester igen. Det blev søndag og turen gik hjemad igen, for jeg havde en en skole der ventede på mig.... og en mor.. Jeg ringede til en veninde da jeg ankom til Horsens og bad hende om at komme ud til mig, ved banegården. Vi sad og snakkede i enormt langt tid. og hendes mor kørte mig hjem. De var ude af døren med det samme da jeg kom hjem, min lillebror ville blive hos mig, men han måtte ikke for min mor. De sagde ikke et ord til mig!
Jeg gik op på værelset for at se om alt var som det skulle være. Det var det. Jeg ringede til Mickey og derefter hans mor. De kom hjem... Min mor kom op på mit værelse og sagde til mig at hun var såret, sur vred og ked og alt det der prædike om at jeg kun er 15 og sådan noget. Hun sagde at min telefon var blevet opsagt og om tre måneder kunne jeg ikke bruge den længere. Hun sagde at mit net var blevet opsagt og om tre uger kunne jeg ikke bruge det længere. Hun snakkede om et opholdshjem og at jeg skulle forbydes i at se min lillebror, og at vi skulle til møde med kommunen på onsdag. Jeg blev ked af det, for tanken om at jeg ikke måtte se min lillebror var en dræber!
Mødet gik fint, synes jeg. Bedre en forventet. Jeg måtte se Mickey. hver anden weekend HOS MIG. og jeg måtte stadig bo hjemme, og se min lillebror. Jeg havde stadig telefon og jeg havde stadig net. Og jeg havde min kæreste. Stemningen var selvfølgelig ret trykke her hjemme.
Lige pludselig gik det bare af lort til i vores forhold. Så jeg sluttede det. Jeg var faktisk slet ikke ked af det denne gang. 3 måneder efter begyndte jeg at savne ham, men indså at han var et svin og at jeg fortjener bedre! Wuuupti mit liv er perfekt! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar