Min far..

Jeg tænker tit på om min far også tænker på mig, mindst ligeså mange gange jeg tænker på ham.. Gad vide om han tænker på hvordan jeg klare mig i skolen, og på mit arbejde, og hvad mine fremtidsplaner er.. Mit liv sådan generelt, om jeg er blev såret af en fyr, om jeg er uvenner med min mor, hvad jeg fortager mig. Jeg tror det ikke... 

Jeg bliver så vred, når jeg tænker på ham.. Han har ødelagt så meget. Jeg håber virkelig at han har en dårlig smag i munden... resten af hans liv. Det har han nok  ikke, for sådan noget kender han ikke til..

Når jeg ser på billeder han har taget af mig, bliver jeg lidt trist i humøret... fordi det er ham der har taget dem, dengang jeg boede hos ham.. Der hvor jeg ikke var klar over noget, sådan rigtig... Han bildte mig ind, at min mor var en stjerne og pejede mod himlen.. Jeg vidste godt at det ikke passede.. 

Jeg håber for hans egen skyld, at han tager sig sammen, lægger fortiden bag sig, lever sin drøm ud og bliver til et godt menneske.. Hvis han gjorde, ville jeg stadig ikke have kontakt med ham.. Jeg ville aldrig kunne tilgive ham for de ting han har gjort mod mig, Charlotte, Mike og ikke mindst min mor.. Må han rådne op...