To år gammel..

Jeg var lige flyttet i hus, sammen med min mor, far og storebror. Min mor var 22 år og levede i et voldsomt forhold. Min far slog hende gang på gang, og hver gang min mor meldte ham til politiet trak hun anmeldelsen tilbage, for hun blev ved med at holde på at der var noget godt i min far. Hun tog op til flere gange hjem til venner eller familie sammen med min storebror og jeg, men vendte altid hjem igen. Hun gik psykisk ned. Hun levede i et forhold plaget med voldsomme skænderier og vold. Min far var alkoholiker. Hver gang han havde drukket ændrede han sig.. ikke til et godt menneske, nej tvært imod. Nærmest et uhyre. Når han blev sur blev hans øjne kulsorte! og det gjorde min mor utrolig bange. Hun frygtede de øjne. Min far var tæt på at tage livet af min mor op til flere gange. Jeg har fået fortalt at han engang havde spurgt mig om jeg ville have min mor skulle dø.. Jeg var knap to år gammel og kunne nogen få ord. Men! men! heldigvis svarede jeg nej. Min mor takker mig for det i dag, for ellers havde hendes liv været slut den dag i dag. Min mor vidste godt at kærlighed gjorde blind, men håbet på det bedste i min far. Hun fik taget sig sammen til at gå fra ham, men det kostede hendes to børn. Hun måtte leve videre uden hendes to børn. Vi blev taget fra hende, hun blev erklæret uegnet som mor, da hun var gået så psykisk ned efter forholdet med min far. Min storebror Mike og jeg blev anbragt i en plejefamilie i Bredsten, lidt udenfor Vejle. Min far boede i Vejle og efter to måneder, kom jeg hjem til ham og bo. Da min mor hørte at jeg var flyttet hjem til min far igen, gik hun endnu længere ned. Hun kom ud i noget skidt, hendes familie havde vendt hende ryggen og hun følte ikke at der var noget at leve for længere. Hun var tæt på at tage sit eget liv, men heldigvis igen! kom hendes veninde i sidste øjeblik. Min mor mødte en ny fyr, som hedder Tommy. Han ville gøre alt for at hun fik det godt igen. Min mor fik det bedre og fik samvær med mig hver anden weekend. Jeg var blot 3 år på det tidspunkt. Tommy tog mig til sig, som var jeg hans egen datter. Jeg elskede at være hos dem. Jeg græd altid når jeg skulle hjem til min far igen. For hver gang der gik efter min mor havde set mig, vidste hun hvor slemt jeg havde det. Hun besluttede sig for at kæmpe alt hvad hun kunne for at jeg skulle bo hos hende, og lade min storebror blive i plejefamilien, for hun vidste at han havde det godt. Jeg havde alt for småt tøj på, jeg havde lus og jeg var syg, hver gang jeg kom hjem til mig mor.
Min far boede rigtig ulækkert.. Gammelt mad og beskidte hvidvare og andre køkken ting. Stuen var fyldt med masser af breve og konvolutter, og alt muligt andet skræmmel. Vi boede i midtbyen, lige ved siden bryggen. Enghavevej .. Meeeen det skal ikke lyde for negativt, for min far havde også en masse gode øjeblikke. Når han ikke drak. Han var pisse dygtig til at lave mad, han købte en hund til mig og ofte rød sodavand og chips, mens han selv sad og fik nogle øl med hans alkoholiker venner. Arne hed den ene vidst, og Gitte var der også en der hed. Jeg var startet i 0. klasse på Damhavens skole. Den lå tæt på os, jeg fik ikke altid noget at spise med, ej heller rent tøj. Morgenmaden måtte jeg lave over på læreværelset. To ristet franskbrød. Jeg hjalp med at skælle gulerodder til skole boden så jeg selv kunne få en gulerod. Jeg blev først hentet kl. 17.. da SFO'en lukkede. Hvis ikke sendte han en taxa hjem til en af hans´nye kærester også måtte de betale for taxaen. Min mor var ved at miste håbet, hun blev afvist hver evig eneste gang. Statsamtet blev manipuleret af min far, de troede på hver evig eneste løgn at fyrerede af.. gang på gang.. FORSÆTTES I MORGEN :-).


Xoxo Ida