Givskud!! Here I come........

Så kom solen endelig til Danmark igen! Jeg håber at i nyder det så længe det nu varer.

I dag skal jeg i Givskud Zoo med noget af min familie. Selvom sådan noget familie halløj ikke lige er mig, så tror jeg faktisk at det bliver rigtigt hyggeligt. Jeg har ikke skrevet herinde i et stykke tid, da mit net svigter mig!! Jeg skriver snart noget "dybt seriøst" igen. Det lover jeg. Har bare en meget presset kalender her for tiden. Men når tiden finder sted, skriver jeg igen. Masser af summer love!

Billeder

Det der fucking kærlighedsliv.

Kender i følsen af, at i er rigtige kede af det, men ikke ved hvorfor??
Det gøre jeg. I bund og grund er du udmærket klar over hvorfor, nogengange er det bare svært at se.
Det kan være noget som ligger i dit underbevist, eller folk omkring dig. Nu ville jeg fortælle en kærlighedsroman. Normalt snakker jeg ikke om det længere, da han er ude af mit liv, og jeg bryder mig ikke om at snakke om det længere. meeeeeeeen..

I 2010 mødte jeg en fyr på SAVN. Han hedder Mickey. Han var min første rigtige store kærlighed. Vi kærestede rundt i 2 måneder. Var i Lalandia og i Tivoli sammen. Vi havde det faktisk ret dejligt. Han boede på sjælland. Jeg startede på efterskole, og vi sluttede så kontakten, efter et stort skænderi efter vi havde været i biografen sammen. Jeg begyndte at savne ham og i Marts 2011 skrev jeg til ham. Vi begyndte at snakke sammen igen, og så hinanden tit. Vi blev kærester. Jeg var med til hans konfirmation, vi var på bakken. Igen havde vi det dejligt. I en måned var vi officielt kærester. Jeg gik fra ham. Vi snakkede dog stadig sammen, og jeg savnede ham igen. Vi havde så noget sammen fra August til November 2011. Jeg fandt ud af at han rent faktisk havde en kæreste, og de havde været sammen i et halvt år. Jeg var ked af det, utrolig såret, men også skuffet. For jeg havde spurgt ham op til flere gange hvem den pige var. Hun havde nemlig allerede i september kontaktet mig og sagt at de var kærester, men han benægtede det. Og så dum som jeg nu var, troede jeg selvfølgelig på ham. Jeg havde tillid til ham. I februar 2012 kontaktede han mig så. Han sagde at han havde gjort det forbi med hende. Jeg spurgte hende og hun svarede "Nej, hvem siger da det??" Jeg svarede det siger Mickey. Hun ringede til ham, og rigtigt nok han havde gjort det forbi, bare ikke tydeligt nok. Min mor ville ikke have at jeg så ham længere efter at han havde såret mig så meget, og sagde at han ikke var god for mig. Jeg lyttede ikke. Jeg gik imod min mors regl, og stak af og tog toget over til ham. Vi blev kærester igen. Da jeg kom hjem igen var kommunen efter mig, og min mor ville have mig på opholdshjem. Min mor og jeg skulle til møde på kommunen. Vi blev enige om at jeg måtte se Mickey 2 weekender om måneden hjemme hos mig. Det var han træt af, men han kom.

Senere begyndte han at svare koldt og ringede aldrig. Når han endelig gjorde, blev han sur på mig. Nogen gange kaldte han mig en masse grimme ord. Jeg blev ked af det. På et tidspunkt sagde han til mig at han kontakter mig når han vil, og hvis jeg kontaktede ham, jamen så var det slut. SÅ DUM SOM JEG NU VAR følte jeg hans "regl". Da det havde stå på i knap 3 uger, gad jeg ikke længere. Jeg måtte mærke efter inde i mig selv om det var sådant et forhold jeg ville have. Og nej det var det ikke. Så jeg gjorde det forbi efter 2 måneder. Denne gang var jeg dog slet ikke ked af det.

Lige siden er alt bare gået så godt for mig, jeg er glad hele tiden. Har fået en masse livsglæde. Har nogen skønne veninder og venner og en dejlig familie. Jeg er taknemlig.

Men alle sammen, mit budskab er; aldrig nogensinde lade nogen forandre jer. Mærk efter hvad føler, og hvordan du har det. Og ikke mindst husk på at nogen gange må du glemme hvad du føler, og tænke på hvad du fortjener. For ingen fortjener at blive behandlet på den måde. I et forhold er man ligestillet, uanset hvad. 
Og husk til jer som siger fuck kærlighed, næh nej, fuck den person som fik dig til at tænke sådan. I har et langt liv foran jer, intet haster. :-)