Min far er morder.

Nu hvor jeg ikke havde samvær med min far, gik det egentlig rimelig godt for mig. Jeg var startet på midtbyskolen og havde gået der i 3 år cirka. Jeg skrev breve sammen med min far, og han fortalte om sit liv og hvad han lavede og spurgte til om hvordan jeg havde det. Ofte svinede han også min mor utrolig meget til.
I 2007 blev min mor og jeg enige om at jeg skulle starte på Langmarkskolen i stedet for. Det gjorde jeg så. 2007 har bestemt været det år der har været allermest hårdets for mig, som står klart i min erindring.
Min mor var igang med at tage kørekort, og jeg ville gå hende i møde om aften sammen med min ven, Jimmi. Da min mor ser os, spørger hun mig "Var det nummer 42 Charlotte boede i?" Jeg svarede ja, og allerede der begyndte jeg at tænke frygtelige tanker. Jeg var sikker på at min far havde skudt hende.
En sommer formiddag i august.. Jeg var ti år. Jeg bladet igennem avisen som jeg plejede, stopper på en side, hvor jeg ser et billed af min far og Charlottes lejelighed, hvor der er politi og politi hunde. Jeg læser hurtigt overskriften. "Eksbokser tævede sin samlever ihjel", jeg lukkede avisen i, og gik ind på mit værelse.
Min mor kaldte på mig, og jeg gik ud til hende. Hun bad mig om at sætte mig ned, det gjorde jeg. Hun satte sig ved siden af og kiggede lidt rundt omkring. Så siger hun "Ida, Charlotte er død... Din far har slået hende ihjel" Min reaktion var at grine. Så jeg begyndte at grine i omkring 30 sekunder. Så kiggede jeg ud på træerne og op i himlen, og begyndte at græde. Ikke bare lidt, men meget! Min mor og jeg gik en tur rundt på Hybenvej, og snakkede om det, hun trøstede mig, hun prøvede at gøre alt hvad hun kunne for at få mig til at smile. Men intet hjalp. 3 måneder blev min hund Bonzo aflivet og den havde ellers været der helt tilbage fra hvad jeg kun huske. Så i 2007 kom der er masse ændringer i mit liv, først min højtelskede hund, derefter min far som kommer i fængsel for at have slået en ihjel, men ikke nok med det så var det Charlotte som han slog ihjel. Jeg skulle starte på en ny skole og det hele var bare noget fucking lort. Jeg var KUN ti år... Min barndom blev taget fra mig, fuldstændig.

Man var meget uenig om hvilken straf min far skulle have, da han ikke selv erkendte sig skyldig. Alle beviserne var pejet mod ham. Hans hånd aftryk i hendes blod på væggene. Hans hud under hendes negle. Hendes blod på hans jakke. Ha finger aftryk i et håndklæd sløret ind i blod. Han fodaftryk. Jeg kunne blive ved. Charlotte var blevet udsat for ekstrem vold. Han havde banket hende i 12 timer. Stukket en kniv i halsen på hende 2-3 gange. Men hovedårsagen til hendes død var et slag i hovedet af et stumt redskab. Hun døde af en hjerneblødning. Jeg mener at det ukendte redskab som er blevet brugt er det baseball bat Charlotte havde under hendes seng. Hun havde sagt til mig, at hun havde det, så hun kunne forsvare sig overfor min far, hvis det en dag var ved at gå helt galt.. Hun var bare ikke ligeså stærk som ham,..

Min far fik en dom i 2008, der lød på Vold med død til følge og fik 6 år for det, og 1 år for at have taget kvælertag på en bartender. Han forlod retten med en smil på læben.. Han er så kynisk.

Min far kom ud for god opførelse i april i år. Jeg har ikke set ham siden hans bryllup i maj sidste år.

Det var kort fortalt om mit liv fra 1996-2008 :-). Tusinde tak for alle de rørende ord som mange af jer læser har givet mig - Jeg er jer evig taknemlig

Kyyyyyys Ida

Ps. I dag har jeg haft min første dag på arbejde, og det gik FANTASTISK! :-)
Smiler fordi jeg kan, og fordi jeg har lyst!!

Syv år gammel..

Sommetider når min mor og Tommy kom for at hente mig i skolen, når jeg skulle på weekend, var jeg der ikke.. Min far stak ofte af med mig. Selv til min fætters dåb.. Min mor meddelte det jo selvfølgelig til hendes sagsbehandler. Jeg måtte ikke nævne ordet mor, for min far. Han sagde til mig, at min mor var en stjerne oppe i himlen, og at Lonnie bare var en der passede mig sommetider. Jeg vidste godt at det var løgn, og engang havde jeg lavet en tegning til min mor, og jeg havde skrevet " Til mor - Ida" min far fandt det og spurgte hvad det var for noget. Jeg svarede at det var en tegning som skulle forstille at være fra mine dukker af til mig, og at jeg hed mor Ida. Han troede ikke på mig, så han slog mig. Endnu engang..

En nat stormfuld nat, og regn, lyn og torden, forlod han mig. Jeg vågnede, jeg gik rundt i lejeligheden og kaldte på ham, men han svarede ikke. Jeg begyndte at græde og jeg var bange. Jeg tænkte at han nok var gået ned i vaskekælderen, så jeg gik ud af opgangen og ned til kælderen, men døren var låst. Jeg gik hjem igen, og stod og græd i stuen. Et stykke tid efter kom han hjem, han havde været på værtshuset.. Igen var han fuld og væltede omkuld i alle mine legesager. Mit legetøjs køkken gik i stykker. Jeg var igen bange, og slog ham lidt på kinden. Han grinede bare og sagde at jeg skulle lægge mig til at sove igen.

Min mor kæmpede mod min far om at få forældremyndigheden over mig. Hun kæmpede mod en som er psykopat, som nemt kan manipulerer med folk. Hver gang nogen fra kommunen kom hjem til min far og jeg, smed han alt rod og beskidte ting i papkasser og op på loftet, så de ikke kunne se hvordan han rigtig boede.
Fire år! Fire år tog det før min mor blev ringet op af sagsbehandleren "Hej Lonnie, sidder du ned?" - Nej, men det kan jeg lige gøre. "Vi har vundet, du har vundet! Ida kommer hjem og bo" Min mor var over lykkelig! I mens jeg sad med min far inde i stuen fik han også et opkald, et opkald om at jeg skulle bo hos min mor. Han, holdte om mig og fældede en lille tårer. Bag hans ryg smilede jeg det største smil nogensiden! Jeg var glad! og nu kunne det egentlig ikke gå for stærkt, med at komme til Horsens! Jeg kom hjem og det blev fejret med kage mand hvorpå der stod "VELKOMMEN HJEM IDA!" mine venner fra Horsens var der samt min familie. Jeg havde to gode veninder Ann hed den ene, som var den ældste og derefter en der hed Maria. Ann havde  engang været med hjemme og aflevere mig hos min far. Hun er den eneste af mine venner som har set min far.
Der gik et styk tid før min far søgte om samvær igen. Det fik han. Til at starte med var det hver anden weekend, og han var flyttet sammen med en ny kvinde Charlotte hed hun. Hun var utrolig smuk og sød. Efter de havde været sammen i et års tid, ændrede deres forhold sig også. Når jeg var hjemme ved dem var der blod op af væggene og huller i dørene. Charlotte fortalte mig at han havde slået hende. Jeg fortalte det til min mor, og mit samvær med min far blev skåret ned til hver anden søndag fra 9-18.. dette stod på i et år, da han ofte udeblev. En dag ringede politiet på min dør, og spurgte og Ida Andersen boede her. Ja svarede min mor og de kom ind. De fortalte at det skulle have fat på min far, da hans kæreste havde meldt ham, og de vidste at han skulle hente mig Idag. Da min far ringede på, sagde min mor at hun nok skulle sende mig ned, men istedet kom politiet. Han blev anholdt og havde bla. en kniv på sig, på det tidspunkt og vores samvær blev ophævet. Jeg var utrolig ked af det, og min mor blev ked af, at se mig have det så skidt. Hun kunne intet gøre. Dette skete i 2006.

Fortsættes senere - xoxo Ida :-).

To år gammel..

Jeg var lige flyttet i hus, sammen med min mor, far og storebror. Min mor var 22 år og levede i et voldsomt forhold. Min far slog hende gang på gang, og hver gang min mor meldte ham til politiet trak hun anmeldelsen tilbage, for hun blev ved med at holde på at der var noget godt i min far. Hun tog op til flere gange hjem til venner eller familie sammen med min storebror og jeg, men vendte altid hjem igen. Hun gik psykisk ned. Hun levede i et forhold plaget med voldsomme skænderier og vold. Min far var alkoholiker. Hver gang han havde drukket ændrede han sig.. ikke til et godt menneske, nej tvært imod. Nærmest et uhyre. Når han blev sur blev hans øjne kulsorte! og det gjorde min mor utrolig bange. Hun frygtede de øjne. Min far var tæt på at tage livet af min mor op til flere gange. Jeg har fået fortalt at han engang havde spurgt mig om jeg ville have min mor skulle dø.. Jeg var knap to år gammel og kunne nogen få ord. Men! men! heldigvis svarede jeg nej. Min mor takker mig for det i dag, for ellers havde hendes liv været slut den dag i dag. Min mor vidste godt at kærlighed gjorde blind, men håbet på det bedste i min far. Hun fik taget sig sammen til at gå fra ham, men det kostede hendes to børn. Hun måtte leve videre uden hendes to børn. Vi blev taget fra hende, hun blev erklæret uegnet som mor, da hun var gået så psykisk ned efter forholdet med min far. Min storebror Mike og jeg blev anbragt i en plejefamilie i Bredsten, lidt udenfor Vejle. Min far boede i Vejle og efter to måneder, kom jeg hjem til ham og bo. Da min mor hørte at jeg var flyttet hjem til min far igen, gik hun endnu længere ned. Hun kom ud i noget skidt, hendes familie havde vendt hende ryggen og hun følte ikke at der var noget at leve for længere. Hun var tæt på at tage sit eget liv, men heldigvis igen! kom hendes veninde i sidste øjeblik. Min mor mødte en ny fyr, som hedder Tommy. Han ville gøre alt for at hun fik det godt igen. Min mor fik det bedre og fik samvær med mig hver anden weekend. Jeg var blot 3 år på det tidspunkt. Tommy tog mig til sig, som var jeg hans egen datter. Jeg elskede at være hos dem. Jeg græd altid når jeg skulle hjem til min far igen. For hver gang der gik efter min mor havde set mig, vidste hun hvor slemt jeg havde det. Hun besluttede sig for at kæmpe alt hvad hun kunne for at jeg skulle bo hos hende, og lade min storebror blive i plejefamilien, for hun vidste at han havde det godt. Jeg havde alt for småt tøj på, jeg havde lus og jeg var syg, hver gang jeg kom hjem til mig mor.
Min far boede rigtig ulækkert.. Gammelt mad og beskidte hvidvare og andre køkken ting. Stuen var fyldt med masser af breve og konvolutter, og alt muligt andet skræmmel. Vi boede i midtbyen, lige ved siden bryggen. Enghavevej .. Meeeen det skal ikke lyde for negativt, for min far havde også en masse gode øjeblikke. Når han ikke drak. Han var pisse dygtig til at lave mad, han købte en hund til mig og ofte rød sodavand og chips, mens han selv sad og fik nogle øl med hans alkoholiker venner. Arne hed den ene vidst, og Gitte var der også en der hed. Jeg var startet i 0. klasse på Damhavens skole. Den lå tæt på os, jeg fik ikke altid noget at spise med, ej heller rent tøj. Morgenmaden måtte jeg lave over på læreværelset. To ristet franskbrød. Jeg hjalp med at skælle gulerodder til skole boden så jeg selv kunne få en gulerod. Jeg blev først hentet kl. 17.. da SFO'en lukkede. Hvis ikke sendte han en taxa hjem til en af hans´nye kærester også måtte de betale for taxaen. Min mor var ved at miste håbet, hun blev afvist hver evig eneste gang. Statsamtet blev manipuleret af min far, de troede på hver evig eneste løgn at fyrerede af.. gang på gang.. FORSÆTTES I MORGEN :-).


Xoxo Ida