de sidste 24 timer af hendes liv. Det siges jo, at hun blev banket den 1. august og bagefter tog min far på druk her i Horsens. Der har han et alibi ved en tankstation om natten. Så er han taget hjem, banket hende i omkring de 12 timer, taget på druk i Horsens, taget hjem og gået i seng.
Da han vågnede den 3. august og "fandt" hende, ringede han til alarm centralen.
»Hallo. Hallo... er det alarmcentralen?«
»Ja, det er 1-1-2.«
»Jeg tror, at hun er »død«. «
(Alarmcentralen beder om navn på den døde og på anmelderen)
»Hun ligger fuldstændigt stille... he he... Det er vildt. Der er blod overalt!«
»Hvad siger du, er der blod overalt?«
»Ja. Hun er helt nøgen. Hun har blod overalt... narj narj narj. Det drypper stadigvæk«
(Alarmcentralen beder tiltalte om at tjekke, at Charlotte Nielsen virkelig er død)
»Hun ligger på maven på sofaen... Jeg har skubbet til hende. Hun er helt stiv. Jeg tror, hun er død«.
»Har der været ballade?«
»Nej... ikke mere end der plejer... narj narj narj ... narj narj narj narj ... hun må jo være død... jeg vil næsten ikke røre ved hende... ooww ha. Jeg løfter hendes hoved nu. Føj! Nej, jeg vil ikke røre ved hende!«
(Alarmcentralen oplyser manden om, at hjælpen er på vej. Han lover at vente uden for døren)
Dette er telefon samtalen. Min kilde er : http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/51283:Vejle--Grufulde-afsloeringer-oprulles-i-drabssag
Jeg kan slet ikke forstille hvor mange smerte hun har været i. Det er simpelthen så frygteligt. Puha jeg væmmes helt. Tænk på at leve sådan et liv. Charlotte var/er ikke den eneste som lever sådan, mange gøre det. Og det kan også være omvendt, altså mænd der bliver mishandlet af deres kæreste.
Jeg ville utrolig gerne ned og lægge en blomst og tænde et lys for hende i dag, men jeg skal arbejde, så jeg må gøre det i morgen. Og nøjes med et minuts stilhed og et tændt lys herhjemme. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på den frygtelige hændelse. Det værste er de billeder jeg får ind i mit hoved. Jeg vidste jo hvordan lejligheden så ud, og hvor tingene stod. Det er et mareridt, som aldrig forsvinder. Jeg trøster mig med at hun er et meget, meget bedre sted nu. Jeg savner hende, og kigger på billedet af hende hver dag, som hendes mor sendte til mig.
Hvil i fred Charlotte Sandra Østergård Nielsen.
20.6. 1969 - 2.8.2007

Jeg ville ringe til dig i dag for at sige jeg savner dig, men dit gamle nummer er ikke længere i brug. Jeg prøvede tele operatøren hun sagde 'undskyld jeg har ingen nr. til dig'. Jeg forsøgte at gå til dit hus, men du bor der ikke længere. Postkontoret har ingen videresendelse adresse. Jeg tror himlen bare er alt for langt væk.. Altid elsket altid savnet ♥