Yes, min far og hans kone har læst bloggen. Det resulterede i, at de nu er sure på mig. Amen det havde jeg set komme. Hans kone skrev alt muligt til mig om at jeg synes at jeg kunne være det bekendt og hvis hun viste det til nogen af hendes venner, blev det forarget. Også hvis hun viste bladet Ude og hjemme hvor der var en artikel om mig. Hun sagde at de nu havde gjort sådan at de ikke kunne se mine ting og jeg ikke kunne se deres. Jeg skrev tilbage, at det ikke var mig der skulle have en dårlig smag i munden og at det var plat at min far skulle have hende til at forsvare ham. Derefter skrev jeg at de lige så godt bare kunne slette mig så. Så er det problem ligesom løst. Det gjorde de dog ikke, så jeg gjorde det. Så der røg min far og Doris, som hun hedder. Jeg skrev en besked til min far, om at det ikke er ondt ment, det jeg har skrevet herinde, men at det er fordi jeg ville have ham til at indse hvad han har gjort, og han kunne få et indblik af hvordan jeg har haft det. Jeg skrev at det var bedste nok var at vi brød vores kontakt.. foraltid. Da jeg ikke har brug for ham, og han gøre ikke nogen forskel i mit liv i forvejen. Jeg skrev også at det var synd at han ikke kunne erkende de fejl han nu har lavet, men at jeg ved han er klog, og håber at han vælger den rigtige vej.
Til det havde han at sige "???" Yeees that's my daddy.... Jeg synes at det er barnligt.
Jeg skriver ikke denne blog for at I skal have ondt af mig, overhovedet. For jeg har det godt i dag. Jeg skriver den i håb om at andre der har en pårørende i fængsel, kan se at selvom at det er hårdt lige nu, bliver det godt igen, og der er altid en vej frem.
Det var bare lige kort for nu :-) Ha' en dejlig dag, selvom den er lidt små grå, så giv den farver! :-)
Ida.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar